Status
Status angiver hvor mange grise der er i stalden på et hvilket som helst givet tidspunkt. Status angives altid ultimo (kl. 23:59) uanset hvilket tidspunkt på dagen, du har tilføjet registreringen.
Eksempel: Den 31.12.2022 kl. 10 tælles der grise og Status registreres. I Stald 1 er der 1250 og i Stald 2 er der 1170 grise. I løbet af dagen registreres der dog 10 døde i Stald 1 og i øvrigt flyttes 40 grise fra Stald 1 til Stald 2. Dvs., at der i Stald 1 rent faktisk kun er 1200 grise (1250 grise – 10 døde og 40 flyttede) og i Stald 2 er der nu 1210 grise. Status er derfor ikke korrekt og kan have indvirkning på dine beregninger. Tælles grisene fx om morgenen, inden der er foretaget registreringer, bør du anvende datoen for dagen før.
Det er kun ved opstart, at det er nødvendigt manuelt at tælle grisene til en status registrering. Efterfølgende beregner PIGS365 din status. Er dine registreringer korrekte bør du anvende den beregnede status.
Det er ikke muligt at oprette en status på et batch, da det altid afsluttes med 0 grise.
Når du har valgt lokation for registreringen, kan du oppe i højre hjørne, klikke på "i" og der vil åbne en hjælpevideo, med en forklaring og gennemgang af hvordan du registrerer status.
For at registrere en status gør følgende:
- Klik på ”+ Registrering” og klik dernæst på ”Status”
- Til lokation: Valgt i første trin med dropdown menuen ”Dette gælder for”
- Statusdato: Vælg Statusdatoen i kalenderen. Datoen har betydning for antallet af grise, se ovenfor
- ”+ Beregn antal og gns. vægt”: Klik på knappen og få beregnet antal og gennemsnitsvægt. Kan ikke anvendes ved opstart
- Antal grise: Udfyldes automatisk, hvis knappen ”+ Beregn antal og gns. vægt” anvendes. Ellers indtast antallet af optalte grise manuelt
- Gns. vægt (kg): Udfyldes automatisk, hvis knappen ”+ Beregn antal og gns. vægt” anvendes. Ellers indtast grisenes gns. vægt manuelt
- Klik ”Næste”
- Tjek om du har udfyldt alle informationer korrekt, hvis ja, klik ”Bekræft og send” ellers klik ”Rediger” og ret eventuelle fejl
Har du sektioner er det muligt at angive en nul-status, når sektionen er tom. Status på stald anvendes til udarbejdelse af e-rapporter og her skal status angives på samme dato for alle lokationer.