Solgt

Solgte grise er grise, der ikke er sendt til slagteri og som ikke er flyttet mellem de gårde og stalde, der er oprettet under samme virksomhed.

Eksempel: Du har en FRATS-produktion, hvor nogle grise sælges ved 30 kg, mens resten beholdes til slagtning. Her anvender du registreringen ”Solgte”, så de grise, der sælges fra, fjernes fra beregningerne med den rigtige data.

Når du har valgt lokation for registreringen, kan du oppe i højre hjørne, klikke på "i" og der vil åbne en hjælpevideo, med en forklaring og gennemgang af hvordan du registrerer salg af grise.

For at registrere solgte grise gør følgende:

  • Klik på ”+ Registrering” og klik dernæst på ”Solgt”
  • Til lokation: Valgt i første trin
  • Afgangsdato: Vælg afgangsdatoen i kalenderen. Datoen har betydning for antallet af foderdage i beregningen af foderudnyttelsen
  • Antal grise: Indtast antallet af solgte grise
  • Gns. vægt (kg): Indtast den gennemsnitlige vægt pr. gris. Har du en samlet vægt, er du nødt til at dele vægten med antallet af grise.
  • Eksempel: Du sælger i alt 100 grise og de vejer samlet 2.900 kg. 2.900 kg / 100 stk. = 29 kg. Du indtaster 29 kg i feltet ”Gns. vægt (kg)”
  • Vægtspredning: Her kan du angive spredningen på grisenes vægt. Prøv at klikke på feltet ”Vægtspredning”. Nu kommer et diagram frem med en ”slider” neden under. Er der stor forskel på de mindste og største grise kan du justere ”slideren” mod højre, så spredningen bliver større. Er grisene nogenlunde lige store, justerer du ”slideren” mod venstre, så spredningen bliver mindre. Husk at trykke på ”Gem”, når du er færdig
  • ”+ Beregn pris”: Sælger du grise fra 4 kg til 40 kg kan du klikke på beregn pris og feltet ”Pris (kr./gris)” beregnes ud fra basisnoteringen, medmindre du under ”Indstillinger → Opsætning → Noteringsindstillinger” har valgt, at prisen skal beregnes på et andet grundlag. Du har også mulighed for selv at indtaste en pris i feltet
  • Modtager (CHR): Modtagerens CHR-nummer, som tager imod dine solgte grise
  • Klik ”Næste”
  • Tjek om du har udfyldt alle informationer korrekt, hvis ja, klik ”Bekræft og send” ellers klik ”Rediger” og ret eventuelle fejl