Foderleverance
Får du foder fra en leverandør, der ikke automatisk leverer foderleverancedata til PIGS365, og har du ikke mulighed for at indtaste et foderforbrug, kan du manuelt oprette en foderleverance.
På dashboardet har du mulighed for at registrere en foderleverance på gårdniveau. Det er den eneste registrering, der kan foretages på gårdniveau og kun på dashboardet.
Når du har valgt lokation for registreringen, kan du oppe i højre hjørne, klikke på "i" og der vil åbne en hjælpevideo, med en forklaring og gennemgang af hvordan du registrerer en foderleverance.
For at registrere en foderleverance gør følgende:
- Klik på ”+ Registrering” og klik dernæst på ”Foderleverance”
- Til lokation: Valgt i første trin med dropdown menuen ”Dette gælder for”
- Leveringsdato: Vælg leveringsdatoen i kalenderen. Datoen har betydning for beregningen af foderudnyttelsen
- Mængde (kg): Indtast den mængde foder i kg, der er leveret
- Pris (kr./100 kg): Indtast prisen på det leverede foder. Hvis ikke der angives en pris, benyttes den pris der er opgivet på blandingen under Foder → Blandinger
- Foderblanding: Vælg den foderblanding, der er leveret. Du kan vælge mellem de blandinger, som er oprettet til gården. Se evt. Foder → Blandinger
- Klik ”Næste”
- Tjek om du har udfyldt alle informationer korrekt, hvis ja, klik ”Bekræft og send” ellers klik ”Rediger” og ret eventuelle fejl
Bemærk, at det i app’en kun er muligt at registrere en foderleverance på staldniveau. Ønsker du at registrere på gårdniveau, skal du anvende dashboardet.